Fodpleje   Akupunktur   Myorefleksterapi   Helbredstjek   Vegatest   Allergitest 

Klinik for Fodterapi & Akupunktur

Klik her for at redigere underoverskriften.

HVAD ER EN FODTERAPEUT

Statsautoriserede fodterapeuter er professionelle behandlere af fødder, og Danmarks eneste autoriserede behandlere af fodproblemer i forbindelse med diabetes, nedgroede negle og arvæv.

Fodterapeuter behandler og forebygger blandt andet følgende problemer:

Smerter i ryg, knæ eller hofte 
Har du smerter i ryg, knæ eller hofte, kan det meget vel stamme fra dine fødder. Hvis dine fødder ikke fungerer anatomisk korrekt, absorberer de ikke stød, og det kan forplante sig til andre dele af kroppen. Det kommer især til udtryk, hvis du dyrker en sportsgren, som belaster dine fødder. På baggrund af en analyse af din gang, udarbejder fodterapeuten specialindlæg, som kan kompensere for ubalancen og dermed afhjælpe eller forebygge smerter fx ryg, knæ- eller hofte.

Ømme fødder og tæer
Oplever du smerter eller ubehag på fødderne eller i neglene, kan det skyldes hård hud, nedgroede negle, ligtorne og lignende. Fodterapeuter behandler og fjerner stort set alle slags fodproblemer.

Diabetes 
Lider du af diabetes er det vigtigt, at du er opmærksom på dine fødder. Diabetes kan nemlig påvirke fødderne, så der blandt andet lettere opstår sår, koldbrand og neuropati (følelsesløshed). Derfor bør du straks kontakte en fodterapeut, hvis du har mistanke om, at dine fødder har udviklet et problem. Desuden anbefaler fodterapeuten, at du som diabetiker som minimum får undersøgt dine fødder en gang om året for at sikre dine fødders sundhed.

Leddegigt
Lider du af leddegigt, kan du risikere at dine fødder forandrer sig, fordi de påvirkes af sygdommen. Forandringen kan betyde, at dine fødder kommer ud af balance og blandt andet slider huden uhensigtsmæssige steder, hvilket kan give dig smerter. Fodterapeuten kan aflaste gigtramte fødder ved hjælp af specialindlæg, så smerterne lindres og problemerne holdes nede.

Når du ønsker at forebygge
Sunde fødder kommer ikke af sig selv. De skal plejes regelmæssigt ligesom hud, hår og negle. Den daglige pleje kan de fleste selv klare med et par gode råd fra fodterapeuten. Men indimellem har fødderne godt af at få professionel pleje, så alle småskavanker fjernes og så du fortsat kan gå, løbe eller hoppe uden at føle smerte.

Et lille logo med stor værdi
Du finder statsautoriserede fodterapeuter på Klinikker for Fodterapi i hele landet. Læg mærke til om logoet står på døren, det har stor værdi.